Nordens sorte spillemarked: En kamp mod skyggerne

I en aktuel gennemgang af forskningen står det klart, at myndighederne i Norden har svært ved pålideligt at fastslå, hvor omfattende onlinespil uden for de licenserede rammer egentlig er. En ny rapport konkluderer, at de tal, der ofte bruges i politiske debatter og til at vurdere effekten af lovgivning, i realiteten hviler på et metodisk usikkert grundlag.

Ingen fælles standard for det sorte marked

Der findes ingen samlet standard for, hvordan det såkaldte sorte marked skal måles i de nordiske lande.

Mange af de eksisterende estimater bygger på data fra private firmaer, der bruger vidt forskellige metoder, hvilket resulterer i store udsving i resultaterne. De nuværende tal bliver ofte brugt i politiske diskussioner, men de kan være misvisende, fordi datagrundlaget hverken er åbent eller gennemsigtigt.

Den manglende præcision i målingerne gør det svært at vurdere effekten af ændringer i lovgivningen, som for eksempel reklamebegrænsninger eller justeringer i licenssystemerne.

Private tal skaber forvirring

Rapporten, der er offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE, gennemgår mere end 30 tidligere vurderinger af det uregulerede marked for onlinespil i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Forskningen peger på, at tal fra private markedsanalysefirmaer ofte anvendes uden en kritisk evaluering af, hvordan data er indsamlet, og hvad de egentlig dækker over.

Vurderingerne kan svinge kraftigt alt efter, hvilken metode der bruges. Det gør det usikkert at sammenligne landene imellem, ligesom det gør den politiske brug af tallene tvivlsom.

Lovgivning på usikkert grundlag

For de nordiske tilsynsmyndigheder er målet at beskytte forbrugerne og mindske risici som kriminalitet og hvidvaskning ved at holde spilaktivitet inden for kontrollerede rammer. Men netop derfor er en præcis måling afgørende, da det hjælper med at vurdere, om ændringer i reguleringen faktisk har den tilsigtede effekt.

I dag beskrives det sorte marked ofte som et voksende problem, men forskerne advarer mod at tage sådanne konklusioner for givet uden at have solide data. Uklarheder i estimaterne kan føre til en debat, der er drevet af antagelser snarere end af fakta.

Politikere risikerer at lovgive i blinde

En af rapportens centrale pointer er, at usikre estimater nemt kan blive et værktøj i politiske argumenter, selv når de bygger på et svagt metodisk fundament. Det kan skabe et billede af markedet som værende større eller mere problematisk, end det faktisk er muligt at måle.

Derfor peger forfatterne på behovet for mere gennemsigtige og robuste metoder til dataindsamling. Det kan eksempelvis ske ved at kombinere flere datakilder og udvikle uafhængige indikatorer, der kan danne grundlag for sammenlignelige resultater.

Bedre værktøjer og samarbejde er vejen frem

Studiet vurderer, at de nordiske tilsyn skal have bedre kapacitet, hvis de vil måle det uregulerede onlinespilmarked mere præcist. Det handler både om flere ressourcer, bedre værktøjer og mere pålidelige data, så overvågningen kan blive mere systematisk.

Samarbejde på tværs af landene bliver samtidig fremhævet som afgørende, fordi det sorte marked ikke respekterer nationale grænser. Når hvert land måler ud fra egne definitioner og metoder, bliver det vanskeligt at sammenligne udviklingen og se, hvad reguleringen faktisk flytter.

Derfor anbefaler forskerne et tættere samspil mellem tilsyn, forskningsmiljøer og internationale aktører, så målingerne bliver mere ensartede, mere gennemsigtige og mere brugbare i praksis.

Konklusion: Vi mangler stadig solide tal

Den nye forskning viser, at Norden stadig mangler en solid og ensartet måde at måle det uregulerede marked for onlinespil på. Usikkerheden handler især om metodevalg og datagrundlag, hvor forskellige kilder kan give vidt forskellige resultater.

Når tallene ikke kan efterprøves eller sammenlignes, bliver de let en svag støtte i politiske beslutninger, og de kan i værste fald skabe et skævt billede af situationen.

Studiet peger derfor på et tydeligt behov for mere gennemsigtighed, bedre standarder og stærkere samarbejde på tværs af lande. Med flere datakilder, mere uafhængig analyse og bedre fælles rammer kan de nordiske tilsyn få et mere troværdigt grundlag at arbejde ud fra – både når markedet skal forstås, og når forbrugerne skal beskyttes.